For 100.000 år siden forlod de første moderne mennesker, Homo Sapiens, Afrika. Deres vandring mod nye kontinenter var også en vandring mod nye sygdomme - sygdomme, som deres immunfarsvar ikke kunne bekæmpe. Men ved at parre sig med neandertalere og andre arkaiske mennesker fik de tilført gener, der gjorde dem modstandsdygtige overfor sygdommene, skriver Illustreret Videnskab.
Det moderne menneske overlevede ikke blot sygdommene, men arten fik også så stor succes, at den bredte sig til hele Jorden og overlevede alle tidligere menneskearter. Vi kan derfor takke neandertalerene for de gener, der sikrede, at vi i dag er mere syv milliarder mennesker på Jorden.
Neandertalerne havde dengang levet i 200.000 år, og deres immunforsvar var tilpasset lokale sygdomme. Det er molekylærgenetisk forskning, der ifølge Illustreret Videnskab peger på, at Homo Sapiens fik overført gener fra neandertalerne og andre menneskearter, de mødte på deres vej. Man har længe vidst, at Homo Sapiens parrede sig med andre menneskearter, men hvilken betydning, krydsavlen har haft for det moderne menneskes evolution, har hidtil været ukendt.
Peter Parham, professor i mikrobiologi ved Stanford University i Californien, står bag undersøgelsen. Professoren har analyseret, præcis hvilke gener Homo Sapiens fik tilført fra neandertalerne og andre arkaiske mennesker ved at sammenligne nutidige befolkningsgruppers dna med de tidlige menneskearters fossile dna.