Er amning ikke noget alle kan, man kan da ikke lave tv om amning. Alle kan da amme.
Fordommene var mange før Sara Louise Christensen blev mor for et halvt år siden, men det varede ikke længe, før hun fik øjnene op for den store og komplicerede ammeverden.
SE VIDEO OVER ARTIKLEN
Sarah Louise har nu lavet et helt dokumentarprogram om netop amning. I efteråret medvirkede hun i program 'På egen krop', på TLC, der handlede om hendes fødsel, og nu kommer efterfølgeren 'Sarah Louise og amning'.
Og det var noget af en spændende oplevelse for Sarah Louise, der til dagligt lever af at blogge og af sit modelbureau 'Dream Models'.
- Man kan sgu da ikke lave et helt program om amning med bryster i munden. Men det var jo før jeg fik barn, at jeg tænkte sådan. Jeg tror at mange kvinder før de får børn ikke aner hvor stort et univers amning er. Jeg tænkte ikke over det, men jeg sagde ja. Men så kom min søn til verden, og så fandt jeg ud af, at det ikke var så 'piece of cake' at amme. det var det så for mig i starten, og så gik der ged i det, fortæller hun til bt.dk.
Efter at have ammet i syv uger efter fødslen af sønnen Albert gik det galt for Sarah Louise. Hun fik betændelse i sit kejsersnit, og måtte under behandling med stærk medicin. Medicinen gjorde samtidig Albert syg, og Sarah Louise måtte malke mælken ud med en brystpumpe. Og efter hun lagde medicinen på hylden ville han ikke lægere suge på brystet.
- Den følelse der fyldte allermest,var følelsen af ikke at slå til. følelsen af at man ikke gør det godt nok som mor. Jeg havde dårlig samvittighed over for Albert. Jeg følte på en måde, hvad hvis jeg kunne have gjort det anderledes, hvad hvis nu jeg havde sovet mere og holdt mig mere i ro efter kejsersnittet, fortæller hun.
Men heldigvis har Sarah Louises ammestop ikke ændret noget, for Albert trives mere nu, end han gjorde da hun var på den kraftige medicin.
Store fordomme
En af de største fordomme, som hun har mødt i programmet, er fordommen om at børn der bliver ammet, de får det bedste liv. Men efter at have konsulteret flere eksperter på området, er den fordom manet i jorden for Sarah Louises vedkommende.
- Det passer ikke. Der er ingen beviser på, at hvis et barn får modermælkserstatning. så bliver det et mindre sundt menneske som voksen. det er der ingen beviser på, fortæller hun.
Mærkelige oplevelser
Dokumentaren handler ikke kun om Sarah Louises egen amning. Hun fokuserer også på flere tabuer inden for området. Hun møder blandt andet en svensk mand, der er så jaloux på sin egen kones amning, at han selv sætter sig for at ville amme deres barn. Han stimulerer ved hjælp af talrige remedier sine mælkekirtler og lader barnet suge på sit bryst. Men det lykkedes ikke.
- Jeg tænkte først, at ham der han er en tosse. Men det gør jo ingen skade. Jeg forstår godt hans nysgerrighed og hans ammejalousi. Jeg er nok ret rummelig, fortæller hun.
En anden og noget bizar oplevelse i dokumentaren, er problemstillingen om hvornår man skal stoppe med at amme sit barn. I programmet møder Sarah Louise en kvinde, der ammer sin seks-årige søn
- Jeg så hvordan der kom en stor dreng hen og selv tog brystet ud og tog det i munden. Da jeg så det, der fik jeg det skidt. En ting er at have en holdning, en anden ting er at reagere fysisk på det, og der reagerede min krop med at det var forkert. Det er mod vores naturlige opgave som forældre.
Grænseoverskridende
Det mest grænseoverskridende som Sarah Louise møder i programmet, er en dag, hvor hun skal servere sin egen modermælk for kunderne på en cafe i København. Til hendes store overraskelse står folk i kø for at smage.
- Det var langt ude. Jeg troede ikke folk var skøre nok til det. Jeg ville aldrig selv gøres det. Jeg havde lyst til at brække mig. Men det er fedt at prøve noget og gå ud over sine egne grænser og skubbe sig selv lidt fortæller hun.
Programmet og oplevelserne og den viden det har givet hende, har hjulpet hende til at føle sig tryg med sine egne beslutninger, og hun håber at programmet vil kunne hjælpe andre kvinder, der spekulerer over amning
- Kvinden skal 100 procent træffe sin egne valg, men med fornuft og følelse. Selvfølgelig kommer barnets tarv jo først. Jeg tror det er vigtigere for barnet at have en lykkelig mor, end en der går rundt og har det skidt med at amme.
Sarah Louise venter i øvrigt sit andet barn.
Du kan se programmet 'Sarah Louise og amning' på TLC i dag lørdag kl. 14 og igen søndag kl. 22 på TLC.
