* 21. november: USA, Canada og Storbritannien forbyder al import af olie fra Iran og så godt som al økonomisk aktivitet med landet. Det sker for at straffe Iran for at fortsætte landets kernekraftprogram.
* 27. december: Irans vicepræsident truer med at blokere for al olietransport gennem det vigtige Hormuzstræde ud for Irans kyst, hvis Vesten gennemfører sanktioner mod Irans olieeksport.
* 2. januar: Iran tester et nyt langdistancemissil i Den Persiske Bugt.
* 5. januar: EU beslutter at indføre sanktioner mod Irans produktion af råolie. Fremover skal det være forbudt for et EU-land at importere iransk råolie. USA støtter beslutningen.
* 8. januar: USA’s forsvarsminister, Leon Panetta, siger i et interview til CBS News, at iranerne »skal vide, at de vil blive standset,« hvis de blokerer Hormuzstrædet.
* 9. januar: FN bekræfter, at Iran er begyndt at berige uran igen. Det sker i et underjordisk atomanlæg, der ikke kan nås med raketter.
* 10. januar: Den tidligere rådgiver for præsident Barack Obama, Dennis Ross, siger i et interview til Bloomberg, at USA vil indlede en militær offensiv mod Iran, hvis styret ikke stopper sit atomprogram.