USA: De amerikanske senatsledere er onsdag, få timer før deadline, nået til enighed om en budgetaftale i USA. Nu er det op til de øvrige demokrater og republikanere i Repræsentanternes Hus at stemme for aftalen. Det skriver Reuters.

Republikanske forslag om en budgetaftale blev ad to omgange skudt ned i Repræsentanternes Hus, hvilket betød, at Senatets ledere overtog forhandlingerne. De trak ud på de sene nattetimer natten til onsdag i USA, og der var ingen forventning om, at de kom frem til en aftale, mens der stadig stod tirsdag i kalenderen. Men onsdag formiddag kunne parterne endelige møde hinanden.

Forhandlingerne er ved at blive kritiske for USA, da forhandlingerne er faretruende tæt på torsdag, hvor USA vil nå den i loven fastsatte grænse for at optage lån. Hvis den overskrides, kan USA ikke betale landets regninger. Det vil ifølge Verdensbanken, økonomiforskere og kreditvurderingsinstitutter skabe kaos på de finansielle markeder og potentielt kaste verden ud i en ny økonomisk krise.

BNB/Reuters