Mindst ni personer, heraf tre politimænd, blev dræbt, da en selvmordsterrorist lørdag udløste sin bombe ved en kontrolpost i det sydøstlige Afghanistan. Terroristen skød en sikkerhedsvagt, inden han tiltvang sig adgang til kontrolposten i Khost-provinsen.

- Eksplosionen dræbte tre politifolk og seks civile, der opholdt sig ved kontrolposten, fortæller distriktsguvernær Amir Badsha Dawran til AFP ifølge Yahoo News.

Yderligere fire politimænd blev såret ved angrebet, som Taleban har taget ansvaret for. Ifølge Talebans forklaring er alle de dræbte medlemmer af sikkerhedsstyrkerne.

BNB