Mineralet selen er måske en langt større kilde til sundhed, end hidtid antaget, skriver Politiken.

En vurdering af flere end 80 forskningsprojekter fra hele landet peger på, at selen kan have gavnlig indflydelse på alt fra kræft og hjertekarsygdomme til frugtbarhed hos begge køn, astma og muskellidelser. Desuden viser nyere forskning, at selen tilsyneladende kan forsinke udviklingen fra at være HIV-positiv til at få AIDS i udbrud.

Sammenfatningen af selens virkemåde på stribevis af lidelser blev lørdag offenligtliggjort i lægetidsskriftet The Lancet. Det er første gang et internationalt lægetidskrift publicerer så stort et materiale om selen. Bag arbejdet står dr. Margaret Rayman fra University of Surrey.

Ifølge professor, phil.dr. Brittmarie Sandström, Forskningsinstitut for Human Ernæring, er der ingen tvivl om, at der er rigtig mange mennesker, f.eks. danskere, svenskere og new zealændere får meget lidt selen.

Men endnu ved man ikke præcis hvordan det påvirker vores helbred, men der er ingen tvivl om, at selen spiller en meget central rolle i organismen. Forskningen har da også afsløret flere selenafhænige proteiner og ensymer, siger hun.

/ritzau/