En række britiske feriegæster blev efterladt i chok, da personalet på deres hotel iscenesatte et terrorangreb. Det sker blot seks uger efter 30 britiske og otte andre turister blev dræbt i Tunesien.
Den 43-årige Jason Phytian fortæller til avisen The Telegraph, at han lå og slappede af ved hotellets pool, da hotellets personale lavede at IS-inspireret ‘angreb’ på personalet.
Den chokerende oplevelse skete på det femstjernede ferieresort Grand Yazici Mares i Icmeler i Tyrkiet.
Læs også:
Læs også:
Den 43-årige brite forklarer til avisen, at en gruppe mænd stormede poolområdet bærende attrapvåben og flasker med benzinmærker på.
Ifølge Jason Phytian overhældte en arabisk-klædt mand ham med væske fra en flaske, hvor der stod benzin på og hev en lighter frem.
The Telegraph citerer også Jason Phytians søster, Dawn Sutton, som beskriver, at en mand i militærbukser gik rundt og råbte af folk og pegede med en pistol, der efter alt at dømme var en attrap.
De stærkt chokerede gæster blev informeret om, at der var tale om et show, der er en del af hotellets Hollywood-tema. Men den forklaring imponerede ikke Jason Phytian, der mest af alt havde lyst til at vende hjem efter 'showet'.
Rejseselskabet, der havde arrangeret familien Phytians rejse, beklager oplevelsen:
»Vi er kede af den bekymring, oplevelsen vakte. Det var et poolside-show med Hollywoodtema, som også indeholder karakterne Rambo og Superman, og det bliver altid taget godt imod af hotellets gæster, skriver Jet2Holidays i en pressemeddelse.
Den 26. juni i år stormede IS-terroristen Seifeddine Rezgui Yacoubi et populært hotel i den tunesiske by Sousse, hvilket kostede 38 turister livet. Heriblandt 30 britiske statsborgere.