Dressur-rytterne skal efter hvad sportschef Kim Lundshøj oplyser være 5. august i den tyske by Lingen ved den hollandske grænse, hvor de først deltager i et stævne og derefter kommer i karantæne indtil 21. august, hvor de flyver til OL-staldene i Australien.

Med samme fly er også Haagensen, der kommer i karantæne i Sverige sammen med de olympiske svenske ryttere.

Derimod er der givet speciel tilladelse til at Thomas Velin afvikler sin karantæne et sted i Nordsjælland indtil 24. august, da han får et OL-fly. Hans hest Canute får forinden en sidste afpudsning af sin topform ved et stævne i Valkensburg.

Første reserven til dressur-holdet Mogens Thomsen er også med i karantænen i Lingen, men kommer ikke til Australien, medmindre en af de fire udvalgte ryttere falder fra.

Prinsesse Nathalie er anden reserve på OL-holdet, men kommer under alle omstændigheder til Sydney, idet hun sammen med sin mor prinsesse Benedikte overværer hele verdensstævnet.