TV 2’s søndagskrimi ”Den som dræber” har måske knap nok ført en seerstorm med sig - men noget der ligner jævn til hård kuling. Seernes redaktør Lars Bennike har modtaget 5-6 klager i sin mailboks, mens stationens kommunikationsafdeling har modtaget 10-15 klager.  

- Det er ikke voldsomt, men bestemt 'værd at bemærke', siger Lars Bennike. Han havde ikke mulighed for at se det andet afsnit, som blev bedømt hårdt af B.T.’s anmelder Birgitte Grue, fordi det 'svælgede i pervers ondskab.'

Kan blive til en storm

Radio- og tv-nævnet ind i sagen

Men uanset hvor mange klager der lander i TV 2's mailboks, kan stationen forvente fortsat debat om den barske krimiserie. Radio- og tv-nævnet tager nu af egen drift serien op til behandling. Det sker på nævnets næste møde 5. april, skriver MediaWatch.

TV 2 har altså omkring to uger til som minimum at ændre sendetidspunktet, hvis de vil undgå rådets indblanding.

Nævnet hæfter sig ved, at public service-kontrakten og EU-reglerne siger, at man ikke må sende tv, der kan skade børn i den bedste sendetid.

I den sammenhæng regner man klokken 21.00 som et officielt skæringspunkt for, hvornår man går ind i en voksen programflade.