Det var seerne, der stemte om, hvem der skulle sendes videre til finalen i 'Voice - Danmarks største stemme' lørdag aften.

Fire deltagere måtte sige farvel, lige før det blev rigtig sjovt. Og det var en aften, der brød på dramatik tilsidst i udsendelsen.

På L.O.C.s hold var det deltageren Kim, som rapperen valgte at sende videre til finalen. Kim fik dog også hele 61 procent af seerenes stemmer, og det blev et farvel til hans konkurrent Noa.

LÆS OGSÅ: 

Det skriver tv2.dk

På Sharins hold var det helt op til seerne at bestemme, hvem der skulle sendes videre. Hun gav hver af sine deltagere 50 procent af stemmerne. Valget stod mellem Freja Kirk og Bjarne Langhoff, og med 63 procent mod 37, blev det Bjarne der trak det længste strå.

Rosa og Mathias var de sidste på Lenes hold, og Lene valgte at give 60 procent til Rosa og 40 til Mathias. Men seerene var ikke enige i Lenes bedømmelse og stemte Mathias videre med 69 mod Rosas 31.

Som rosinen i pølseenden var det Steens finalist, der skulle vælges. Steen satte sine 90 procent på Liv Skotte, og Nanna Kaad fik kun 10 procent. Der var dog heller ikke meget at rafle om hos seerene, der sendte Liv Skotte videre med hele 76 procent mod 24.

Dermed er finalisterne fundet til det store finaleshow på næste lørdag, hvor de kæmper om titlen 'Danmarks største stemme'. Med i prisen følger også en pladekontrakt med Universal.

Vred mor

Aftenens resultater betød også, at mor og datter, Liv og Rosa Skotte, ikke længere begge er med i konkurrencen. Rosa Skotte blev ikke sendt videre i konkurrencen, og det faldt ikke i god jord hos mor.

Hun virkede vred på scenen og så virkelig sur ud, selv om hun selv var gået videre. Da Mathias, som 'vandt' over datteren Rosa, kom over for at lykønske Liv og lægge armen om hende, kvitterede Liv med en sur mine og med en attitude, der viste, at hun ikke brød sig om Mathias og hans omfavnelse i det øjeblik.

På Facebook er mange seere vrede over Liv Skottes attitude på scenen, efter hun selv var gået videre, mens datteren blev sendt hjem. 

- Liv Skotte....du kom i finalen....se dog glad ud. Rosa blev stemt ud. Sgu ikke Mathias skyld. Desværre tabte jeg alt for dig, da du lignede en tordensky og afviste Mathias´s tillykke. :-(, skriver en bruger på sin profil.

LÆS OGSÅ: 

- Liv var også vores families favorit, men vi blev godt nok chokeret over hendes opførsel i aften.... Vi stemmer i hvertfald ikke på hende i finalen! Så er der virkelig en grund til at hun aldrig har fået en pladekontrakt med den moral..., skriver en anden på sin profil. 

- Fuuuuck Liv Skotte er for vild! Fandme godt gået! Gåsehud! #vtv2dk” Og så bøffede hun den tilsidst med sin opførsel. Dumt altså!

HVAD SYNES DU OM LIV SKOTTES OPFØRSEL I AFTENENS SHOW? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: