Torsdag aften lokal tid blev den franske by Nice ramt af et angreb, da en lastbil bragede ind i en større menneskemængde. Det forlyder, at 84 mennesker er blevet dræbt, heriblandt 10 børn, mens adskillige er såret og flere hårdt såret.

Føreren af lastbilen blev dræbt, efter han på en strækning på næsten to kilometer med knap 70 kilometer i timen havde pløjet en hvid lastbil gennem den store menneskemængde på den berømte Promenade des Anglais, hvor tusindvis af mennesker var samlet for at fejre Bastilledagen, Frankrigs nationaldag.

En video fra det britiske medie Sky News viser det franske politi i kamp med gerningsmanden.

Ifølge borgmesteren i Nice, Christian Estrosi, er man ved at gennemgå byens 1.200 kameraer for at dokumentere gerningsmandens færden minut for minut.

Det vides endnu ikke, om gerningsmanden har haft medsammensvorne, men Christian Estrosi mener, at der efter alt at dømme har være flere med at til at planlægge angrebet.

Den franske premiereminister Manuel Valls har kaldt angrebet for et terrorangreb, men der er endnu ingen, der har taget skylden for angrebet.

Flere IS-supportere skulle angiveligt have hyldet angrebet på de sociale medier.