Der findes mange klassiske og specielle former for kunst - og så findes der kunst som det her.
Kvinden i den sort-hvide video sidder ved et bord og læser op fra en bog. Hun fortæller, hvad hun hedder, og hvilken bog hun læser, og så begynder hun at læse højt.
Jo længere kvinden læser op af bogen jo mere urolig og ukoncentreret bliver hun. Hun sidder ikke længere stille på stolen, og hun stønner flere gange undervejs. Tilsidst i filmen må hun stoppe op, og hun ender med at få en orgasme foran kameraet.
Ophidsende læsning
Men er den bog virkelig så ophidsende læsning? Nej, der sker lidt mere under bordet og under oplæsningen, end man kan se på billederne.
Videoen er en del af kunstfotografen Clayton Cubitts nye videoserie. 'Hysterisk Litteratur'. Der er indtil videre kun lavet to videoer, og denne er med pornostjernen Stoya, der læser bogen “Necrophilia Variations” af Supervert.
I et interview med sitet salon.com, fortæller manden bag projektet lidt om, hvad der sker under bordet.
- Jeg vil ikke afsløre den specifikke teknik, men en assistent er udstyret med et massageapparat, og han er instrueret i at distrahere personen, der læser op, fortæller Clayton Cubitt.
- Personerne, der læser op, har fået besked på, at fortælle deres navn, og navnet på den bog de læser. Så skal de bare læse højt så længe de kan. Når de er nødt til at stoppe, skal de igen fortælle deres navn og navnet på bogen, de lige har læst. Nogle af dem kan ikke klare sidste del, fortæller han.
HVAD MENER DU? ER DET KUNST? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.
