Det svenske børneprogram »Bacillakuten« fra SVT har bragt sindene i kog i Sverige, efter de har vist en musikvideo med kønsorganerne, »Snippen« og »Snoppen«.

Tekster som: »Her kommer Snoppen i fuld galop«, og »Snippidippsnippididoo, Snippen er heftig, kan du tro. Til og med på en gammel tante, Snippen sidder der så elegant,« bliver sunget af de animerede kønsdele i programmet, der handler om kroppens hverdagssygdomme.

LÆS OGSÅ

LÆS OGSÅ

På programmets Facebook-side, har der været vild debat, om hvorvidt det er for meget at vise til små børn.

Videoen er blevet spillet knap en halv million gange på under 24 timer, og kommentarfeltet er ved at sprænge af forargelse.

»Er det en pornokanal eller en børnekanal,« sprøger en bruger, mens en anden skriver:

»Der er ingen grund til at lave en børnevideo om kønsorganerne.«

En pædagogisk hensigt

Selv om mange raser, synes de fleste dog, at det er sjovt og tager videoen i forsvar.

SVT mener, at det er en helt naturlig ting at tale om.

»Hvert program bygger på spørgsmål fra børn, og vi får dagligt en masse spørgsmål om »snoppen« og »snippen«, siger den svenske projektleder for programmet Kajsa Peters til Aftonbladet.

»For børn er det helt naturligt, lige meget hvilken kropsdel det handler om. Vi håber, at denne sang kan gøre det nemmere for forældrene at tale om »snoppen« og »snippen,« med deres børn. Der er altså en pædagogisk hensigt med videoen,« siger han.