Folkene bag det nyeste gys inden for horror-verdenen, filmen Goodnight Mommy, lagde i sidste uge en trailer op på YouTube, der stadig får folk til at ryste af skræk.
Traileren er så uhyggelig, at vi på redaktionen først fandt ud af, at filmen faktisk er med østrigsk tale tredje gang, vi så den.
Filmen handler om to tvillingedrenge, hvis mor kommer hjem med sit ansigt viklet ind i bandage efter en kirugisk indgreb. Moren virker underlig, og den anderledes opførsel får børnene til at tvivle på, om det reelt er deres mor.
Filmen tyder på at have alle de gode ingredienser, der skal til for at skabe en god gyserfilm. Insekter, masker, blodsprængte øjne, gemmelege og det psykologiske aspekt i, at en person giver sig ud for at være en anden.
Den østrigske film, der er skabt af Veronika Franz, får premiere i september.