Se oldemor, jeg kan næsten gå
Lille Prins Richard tog hele billedet og pralede utroligt meget overfor oldemor, dronning Ingrid, da han i forsøgte at gå på trappen til Jagtsalen på Gråsten Slot.
Lille Prins Richard tog hele billedet og pralede utroligt meget overfor oldemor, dronning Ingrid, da han i forsøgte at gå på trappen til Jagtsalen på Gråsten Slot.
Han ville gerne gå og det skete også med "holden i hånd" fra mor, prinsesse Alexandra af Berleburg. Men han er nu også god til at kravle og her havde mor sit hyr med at holde den lille prins i ro. Han ville ud på gårdspladsen og lege i vejgruset.
"Kan du så komme her," sagde prinsesse Alexandra, da hun næsten måtte ned på alle fire for at få fat i drengen.
Dronning Ingrid havde samlet det meste af sin familie på Gråsten Slot. Det har indtil nu været en rolig ferie, hvor der ikke har været de store udsving. Men nu er familien kommet, og det glæder dronning Ingrid utroligt meget. Dronning Margrethe og prins Henrik har været på Gråsten siden torsdag. Dronning Anne Marie og kong Konstantin samt prinsesse Alexia og hendes mand, Carlos Morales, samt Theodora og Phillipos.
Kronprins Frederik var i hopla og kom i sidste øjeblik i går inden vagtskiftet på Gråsten Slot, hvor flere hundrede mennesker havde taget opstilling. Frederik gav alle et kindkys ved ankomsten og Mormor, dronning Ingrid, fik et varmt klem af sit barnebarn.
Prinsesse Benedikte var der også. Prinsessen var på sin sædvanlige ridetur om formiddagen og nåede hjem til vagtparaden i tide. Efter vagtparaden var der frokost på slottet, hvor familien hyggede sig.
Prins Joachim og prinsesse Alexandra og lille prins Nicolai, som om en lille måned har fødselsdag, kommer i aften til Gråsten, hvor der er middag for hele familien.
Allerede i dag kører kronprinsen og i løbet af weekenden rejser dronning Margrethe og prins Henrik til København.