Sidste gang noget lignende skete, måtte en engelsk avis lukke.
Den engelske avis News of The World lukkede i 2011, efter det kom frem, at avisen i flere år bl.a. havde aflyttet kendte personers telefoner. Skandalen begyndte i 2006, hvor det kom frem, at en journalist fra News of The World havde fået en privatdetektiv til at hacke sig ind i den engelske prins Williams telefon. Senere kom det frem, at News of The World også havde hacket sig ind i andre kendtes telefoner, så de kunne følge med i samtaler og sms-beskeder.
Det blev også afsløret, at News of the World havde generet opklaringen af mordet på den 13-årige Milly Dowler. Mens politiet ledte efter pigen, hackede journalister fra avisen sig ind på hendes telefonsvarer. De aflyttede og slettede beskeder på telefonsvareren. Det fik politiet og familien til at tro, at Milly var i live og brugte sin telefon. Men på det tidspunkt var hun blevet myrdet.
Skandalerne havde nået et omfang, så avisens ejer, Rupert Murdoch, lukkede avisen.