Årsagen til, at nogle milliardærer fravælger offentlighedens søgelys, skal findes i, at udbyttet er mere negativt end positivt.

- En del af forklaringen skal findes i janteloven. Der findes mange mennesker, som bliver misundelige på ens formue. Sådan siger erhvervskommentator Jens Christian Hansen fra Business.dk, om hvorfor nogle milliardærer vælger at holde sig uden for rampelyset.

- Arvinger til de gamle formuer opnår intet ved at blive offentligt kendte, hvorimod de nye ofte har et voldsomt behov for at vise sig frem, siger Jens Christian Hansen.

Her er Danmarks ukendte rigmænd:

Hang til heste

  

Efter at have styret sin fars virksomhed Radiometer i 20 år, solgte Johan Schrøder den i 2004 for knap 1,5 mia kr. Siden er formuen blevet geninvesteret solidt via bl.a. kapitalfonden Axcel, så han skønnes at være god for godt et par mia. kr.

Men den meget hesteinteresserede erhvervsmand har også ofret lidt på at pleje sin lidenskabelige passion for heste og jagtridning gennem totalrenoveringen af Aggersholm Gods på Vestsjælland.

På grund af hans fortid som direktør på våbenfabrikken Wejra nåede Schrøder at vække interesse hos både PET og Blekingegadebanden, der bl.a. overvågede ham på grund af fabrikkens kontakter til Israel.

Båret af møllevinger

  

Peter Stubkjær Sørensen kunne for alvor skrive milliardær på sit visitkort, da han i 2004 solgte sin vindmøllevirksomhed Bonus Energy i Brande til Siemens.

Da han lod de 750 medarbejdere dele godt 22 millioner kroner af gevinsten - altså i snit 30.000 kr. oven i månedslønnen - fik han i en periode det nærliggende tilnavn Peter Bonus. Og den økonomiske saltvandsindsprøjtning kunne øjeblikkeligt aflæses i pludseligt mersalg af oksemørbrad i byens Kvickly. Men den nye milliardærstatus, der sidste år placerede ham som nr. 28 på listen over Danmarks rigeste med en skønnet formue på 2,7 mia. kr., har ikke fået den sindige jyske forretningsmand til at miste jordforbindelsen.

- Selvfølgelig betyder penge da noget for mig, men det er ikke det eneste her i livet. Jeg har prøvet at holde begge ben på jorden. Jeg har ikke nogen problemer med det, men jeg kender da mange, der har. Når man lige pludselig får den her formue, kan det være svært, sagde han i 2009 i et interview med Berlingske. Rystede på hovedet

Han begyndte som 21-årig som smed, montør og sælger i sin fars firma Danregn, der lavede markvandsanlæg. Det marked tørrede ud med landbrugets krise, og i stedet besluttede Peter Stubkjær Sørensen og hans far i 1980 at satse på at producere vindmøller, selv om omgivelserne rystede på hovedet. Og startkapitalen på 300.000 kr. blev skaffet ved at sælge en båd. Selv om vindmøllemarkedet var turbulent, voksede Brande-virksomheden støt og roligt, fordi man manøvrerede forsigtigt og eftertænksomt. Og samme ydmyge tilgang har han forsøgt at give videre til sine børn:

- Jeg har tre døtre, og dem har jeg forsøgt at fortælle, at det handler om at gøre tingene selv. En af de største glæder, man kan have i sit liv, er at tjene sine egne penge. Det er den måde, man får respekt for penge. Men jeg ved, at mine børn og børnebørn ikke får den samme respekt, sagde han for et par år siden. Han har boet hele livet i Brande sammen med hustruen Alice, og interesserer sig for jagt, sejlads, klassiske biler og motorcykler.

Rig på robotter

  

Allerede som studerende lagde civilingeniør Jørgen Hallundbæk, 49, grundstenen til den rigdom, der med en anslået formue på tre mia. kr. sidste år sikrede ham en placering som Danmarks 26. rigeste person på Berlingske Nyhedsmagasins liste over landets mest velhavende milliardærer.

Det var nemlig i forbindelse med sit eksamensprojekt på Danmarks Tekniske Universitet i 1988, at han fik ideen til den guldåre, som hans firma Welltec siden har udviklet sig til. Afgangsprojektet handlede om, hvordan olieselskaberne kunne øge udnyttelsesgraden, når der blev hentet olie og gas op fra undergrunden. Her kan selv små marginaler være milliarder værd, og det har siden forgyldt Jørgen Hallundbæk.

Ved hjælp af fjernstyrede robotter med avanceret måleudstyr kan hans firma hjælpe sværvægtere i den internationale oliebranche som Shell, BP, Exxon og Petrobras til at optimere deres udvindinger.

- Vi erstatter typisk 200 mand på en platform med to mand, der kan betjene og fjernstyre en robot fra land, har Jørgen Hallundbæk forklaret.

Selv om hans firma er vokset med raketfart, lykkedes det i lang tid den diskrete millardær at leve i forholdsvis ubemærkethed på sit store landsted med 50 tønder land jord ved Esrum Sø i Nordsjælland sammen med sin kone og to børn.

De senere år er han dog blevet så synlig i landskabet, at hans og firmaets navn uundgåeligt af og til dukker op i rampelyset. Som da han sidste år blevet kåret som Årets Ejerleder for sin selvskabte iværksættersucces, eller som da han i foråret havde held til at sikre sig to milliarder kr. i yderligere vækstkapital ved at sælge virksomhedsobligationer til store internationale, institutionelle investorer i USA og Europa.

Jørgen Hallundbæk voksede op som nr. tre af fire børn i familien i Tølløse på Sjælland, hvor hans forældre drev den lokale tømmerhandel. Og trods sin hurtige rigdom afviste han for et par år siden over for Berlingske Nyhedsmagasin, at han strør om sig med luksus:

- Jeg har i sagens natur et større privatforbrug end de fleste, men min hverdag byder ikke på konstant luksus ud over det sædvanlige. Jeg kan ikke smage forskel på en mellemdyr eller meget dyr rødvin, og jeg har ikke et overvældende stort privat forbrug. Men det giver da noget frihed og tryghed.

Fyns rigeste

  

Han bor i Middelfart, men økonomisk er der fuld fart på den fynske oliekøbmand Torben Østergaard Nielsen, 58.

Hans selvskabte virksomhed, der især har succes med at sælge brændstof til skibe verden over, har de senere år fået den normalt sky milliardærs navn til at dukke op på listen over landets rigeste.

Senest blev hans formue anslået til et par milliarder kroner, men den fynske rigmand holder ikke ligefrem af at skilte med sin rigdom.

- I virkeligheden lever jeg et ret almindeligt liv, når det kommer til forbrug. Jeg er jo ikke en Joakim von And, der stuver penge af vejen, for på et tidspunkt at trække mig tilbage til et eller andet eksotisk sted. Det er helt andre ting, der er drivkraften. Jeg kan lide sporten i at drive forretning, og det er jo ligesom med en fodboldkamp - det er sjovere at vinde 4-1 end 2-1, sagde han for et par år siden til Fyens Stiftstidende.

Som rigmandsluksus har han en samling på 16 gamle, ædle biler i Porsche-, Jaguar- og Mercedes-klassen.