Det kan blive virkelighed, hvis overenskomstforhandlingerne fører til en lockout af folkeskolelærerne.

- Jeg tror forhandlingerne bryder sammen i dag, og dermed kommer der en lockout den 2. april, siger arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

Det betyder, at de mange folkeskolelærere, der er ansat på overenskomst, ikke må arbejde, før konflikten er løst.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN{embedded type="node/polls" id="24909113"}

Susan Egehoved er skoleleder på Vesterbro Ny Skole i København. På hendes skrivebord ligger et midlertidigt skoleskema, som det vil se ud, hvis der kommer en lockout. Og der er mange tomme felter.

- Skemaet for 4.s er bare et eksempel. Der kan være en anden fjerdeklasse, der slet ikke har nogle timer, fordi al undervisningen er aflyst. Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte klasses skema ser ud, siger hun.

BT’s stikprøve hos danske folkeskoler viser, at det på landsplan er meget forskelligt, hvordan den enkelte klasses skema ser ud. For eksempel må Bislev Skole i Nibe aflyse al undervisning, og på Lem Skole i Vestjylland er det midlertidige lockout-skema for 0.-6. klasse helt tomt, mens 7.-9. klasse har mellem 5 til 10 undervisningstimer om ugen.

  

50 børn pr. lærer

Der går 640 elever på Vesterbro Ny Skole. Der er en lærerstab på 46 til at undervise dem, hvor 12 er ansat som tjenestemænd, og som derfor kan arbejde ved en lockout. Et hurtigt regnestykke viser, at det giver over 50 børn til hver lærer. Konsekvensen er aflyst undervisning.

- Vi har prioriteret, at i hvert fald de yngste elever har en hel skoledag, så de kan gå direkte i fritidsordning. Men man kan ikke prioritere de små frem for de store. Det vigtigste for os har været at prioritere undervisningen. Dog afhængigt af, hvor tjenestemændene har deres normale undervisning, siger Susan Egehoved.

Der er næsten 600.000 skolelever i Danmark. Det giver næsten dobbelt så mange forældre, som ofte har et job at passe. Ved en lockout må ungerne med på arbejde, for de fleste skoler kan kun tilbyde, at en tjenestemand holder øje med børnene. Som for eksempel på Vesterbro Ny Skole. Her har Susan Egehoved netop sendt både »taskepost« og mail ud til forældrene, så de ved, hvad der venter ved en lockout.

- Vi har prioriteret, at flest mulige elever får gennemført deres normale undervisning. Men det har været meget svært at opfylde. Vi må ikke bede skoleledelsen om at holde øje med eleverne, hvis der er mellemtimer uden undervisning. Vi må kun bruges som en buffer, hvis der opstår noget akut.

Børn savner kammeraterne

Stilheden er larmende på Vesterbro Ny Skole, og i klasserne er stolene sat op. I dag er det fordi alle eleverne har linjefag. Men tomme gange kan snart være hverdag, hvis lockouten bliver en realitet. Ifølge Susan Egehoved er undervisningen kun den ene del af konsekvensen ved aflyst undervisning:

- Hvad med børnenes kammerater? Jeg tror, at en længerevarende lockout gør, at flere børn vil savne det sociale liv, der er på en skole. Og hvis der ikke er undervisning, begynder børn at kede sig. Og børn, der keder sig, kommer ofte i konflikt.

Hvem har du mest sympati for i konflikten - lærerne eller kommunerne?

Deltag i debatten under artiklen. De bedste indlæg bliver bragt i BT lørdag