Morten Olsen: 7



Rystede posen totalt, og det gav mere bid i den danske offensiv. Fuld kontrol over afbudsramt armensk mandskab.

Stephan Andersen: 7



Var vågen i det afgørende øjeblik. Aras’ frispark i overtiden klarede han i sikker stil modsat Maltas mål forleden.

Peter Ankersen: 4


Gode raids og forsøg på angreb, men indsatsen blev skæmmet af mærkværdige boldtab ved ellers gode muligheder.

Andreas Bjelland: 7
Armenierne undlod at udfordre ham på hurtigheden, og så voksede han med opgaven. Sikker boldomgang og spil frem i banen.

Daniel Agger: 10
Kaptajn Cool tog afgørende ansvar og sparkede det super-vigtige straffespark i kassen med største sikkerhed.

Nicolai Boilesen: 4

Gav urutineret et par frispark væk, der udløste farlige muligheder til armenierne. Fornuftigt frem i banen.

William Kvist: 10

Stod langt mere solidt som det defensive anker på midtbanen end mod Malta. Lukkede rummet foran forsvaret.

Christian Eriksen: 7



Modnes stille og roligt med sine landsholdsopgaver. Forsøger langt mere af være kampafgørende nu end tidligere.

Niki Zimling: 7


Måtte desværre forlade banen i første halvlegs slutning efter en god, energisk indsats. Bandt kæderne sammen.

Martin Braithwaite: 4


Ikke så toneafgivende for den danske offensiv som mod Malta, men blev heller ikke brugt i sin favorit-side.

Michael Krohn-Dehli: 7

Hvor var det dog en fejl at lade ham starte ude mod Malta. Lækkert Laudrup-lop, overblik og fin spilforståelse med Eriksen.

Nicki Bille Nielsen: 4

Arbejdede hårdt og spillede en fornuftig første halvleg. Gik ned i omdrejninger efter pausen mere end godt var.