Se hvad deltagerne skal synge i aften
Flere af deltagerne i X Factor har selv været med til at bestemme, hvilke sange de vil kaste deres stemmer over i det første liveshow i aften.
Flere af deltagerne i X Factor har selv været med til at bestemme, hvilke sange de vil kaste deres stemmer over i det første liveshow i aften.
- Jeg glæder mig helt vildt meget til at skulle optræde for danskerne med denne her sang, lyder det fra 17-årige Ida, der skal synge Bon Iver-hittet Skinny Love.
- Det er et nummer, der betyder rigtig meget for mig. Pernille og jeg var enige om, at den passer rigtig godt til min stemme, så det bliver vildt fedt, fortæller en spændt Ida.
En helt ny side
Flere af de andre deltagere har også været heldige at være en del af deres sangvalg. Det har resulteret i nogle beslutninger, som er meget atypiske for de ellers så genrebestemte artister.
- Min sang er utrolig anderledes end det, danskerne har hørt fra mig indtil videre, og det handler om at jeg vil vise en ny side af mig selv. Jeg synes selv jeg er meget alsidig, og det ønsker jeg at seerne derude skal opleve, fortæller Morten Benjamin.
Hans hæse stemme, som seerne normalt har oplevet i rolige singer-songwriter sange, giver sig i morgen i kast med David Guettas Titanium. Et diskotekshit, der er meget mere oppe i tempo, end hvad Morten Benjamin har vist indtil nu.
HVEM ER DIN FAVORIT TIL AT VINDE X FACTOR? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Det kan du høre live:
Blachmans grupper:
Nicoline Simone & Jean Michel: My body is a cage af Arcade Fire
Tandberg & Østenby: Toxic af Britney Spears, i en ny version af CALLmeKAT
Phuong & Rasmus: Speak out now af Oh Land
Cutfathers 25+:
Katrine: White nights af Oh Land
Sveinur: Somebody that I used to know af Gotye
Mulila: That’s not my name af The Ting Tings
Pernille Rosendahls unge 15-24:
Line: Heaven af Emeli Sandé
Morten Benjamin: Titanium af David Guetta
Ida: Skinny Love af Bon Iver
Glæder du dig til at se X Factor-deltagerne synge live? Hvem er din favorit?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.