Anders Frandsen, der blev kendt, da han vandt det danske Melodi Grand Prix i 1991 med hittet 'Lige der hvor hjertet slår', blev fundet død i sit hjem i Hellerup nytårsdag.

Siden har der været stor diskretion fra familiens side. Ingen har ønsket at uddybe de nærmere omstændigheder omkring Frandsens alt for tidlige død, ligesom bisættelsen i går var uden store kirkelige ord eller et mylder af kendisser.