Parret overskinnede den ellers så i forvejen fine og solrige efterårsdag i det indre København, hvor et utal af københavnere var troppet op for at overvære begivenheden udenfor kirken.
Fra dem lød en stor klapsalve, da Louise Lehrmann løftede sin brudebuket i vejret som et symbol på det ægteskab, hun lige havde indgået med journalist og tv-kendis Jes Dorph. Og det var i den grad en glad brud, som bt.dk snakkede kortvarigt med lige derefter.
- Jeg må indrømme, at der vand i øjnene, sagde Louise Lehrmann og fortsatte:
- Det er ikke så mærkeligt, når der er så meget kærlighed i mellem os.
Louise Lehrmann var på dagen iklædt en vintage kjole designet af Lisbeth Nordahl, der tidligere har været chefdesigner hos Naja Lauf. Kjolen er købt for mange år siden for at blive brugt på en særlig dag, lyder meldingen fra brudeparret. Øreringene er fra Nicolette Stoltze, skoene fra Gucci og brudebuketten er fra De Fire Årstider i Lyngby. Håret er sat af Barbara Kehlet.
Louise Lehrmann blev fulgt til kirken af sin mor.
Jes Dorph har til dagen valgt at iklæde sig et jakkesæt fra Tiger of Sweden.