Natten til fredag begyndte regnen at falde over årets Roskilde Festival - og siden har den faldet i et mere eller mindre hidsigt tempo. Det betyder, at festivalpladsen og campingområderne efterhånden har set en del vand.

Det tager ikke mange minutter at konstatere, hvis man bevæger sig rundt på områderne ved Danmarks største festival. Her har store dele af græsområderne allerede fået en mere brunlig mudderfarve som erstatning for den tidligere grønne.

Og flere steder kan man finde store vandpytter, som festivaldeltagerne enten tager til sig og inkorporerer i deres fest eller med trætte ben forsøger at gå store cirkler rundt om.

Herunder kan du se udvalgte billeder, som vores fotografer har taget fra festivalen, hvor vand og mudder for alvor har haft sit indtog fredag.

Har du selv billeder fra din fest i mudder eller vand på Roskilde, så kan du sende dem til os på 1929@bt.dk eller her på Facebook.

Har du selv billeder fra din fest i mudder eller vand på Roskilde, så kan du sende dem til os på 1929@bt.dk eller her på Facebook.