Turister, badegæster og lystbådeejere må have fået sig noget af et chok - samt en kæmpe naturoplevelse -, hvis de i lørdags bevægede sig rundt i San Luis havn i den amerikanske stat Californien. For pludselig dukkede to pukkelhvaler op i havnen.

Og som det ses på de fantastiske billeder taget af den pensionerede biologilærer Bill Bouton, så er amerikanerne traditionen tro frygtløse, når det kommer til eventyr. Enhver der har oplevet amerikanske turister i deres hjemland ved, at de elsker at springer over afspærringer og overse alle skilte og advarsler for at komme så tæt på den farlige seværdighed som muligt.

Og heller ikke et par pukkelhvaler, der i gennemsnit bliver 12-15 meter lange og får en kampvægt på 25-30 tons, kan skræmme de eventyrlystne amerikanere.

Der er ellers nationale advarsler om, at folk bør holde sig omkring 100 meter væk fra hvaler, da de ellers risikerer en bøde på 50 dollars. Men de råd var der vist ikke mange, der tænkte på at følge, da hvalerne kom på besøg i San Luis.

Ifølge Bill Bouton prøvede folk med vilje at komme så tæt på de kæmpe naturskabninger.

- Der er en kvinde, i hvad der ser ud til at være en sort aftenkjole, som står roligt på sin pagaj og tager et billede af hvalen, fortæller Bill Boutin til den amerikanske avisen Today.com.

Han fortæller, at oplevelsen var 'uvurderlig'

Men faktisk var det en rent tilfælde, at Bill Boutin fik taget de billeder, der skulle vise sig at blive hans livs billeder. Den pensionerede lærer havde egentlig været ude på en mislykket fugle-fotograferingstur, da han passerede havnen i San Luis. Der så han en stor flok fugle og skyndte sig at stoppe bilen og stille sig i position med sit kamera. Men i stedet for flotte fugle, var det nogle helt andre dyr, der stjal hans linse.

Få minutter efter, at Bouton var kommet til stedet, dukkede de to kæmpe pukkelhvaler nemlig op i havnen - lige midt mellem turister, strandgæster, surfere og andet godtfolk.

Ifølge Today.com var hvalerne angiveligt i havneområdet for at spise. Pukkelhvaler spiser små stimefisk, som de indtager i en kæmpe mundfuld vand. Og det var netop en stime Sardiner, som pukkelhvalerne angiveligt jagtede i den amerikanske havn. Og derfor så Bouton også de mange fugle, da de kredsede over hvalerne for også at få del i den store stime fisk, som hvalerne jagtede.

Mens både fugle og hvaler sandsynligvis fik hver deres del af fiskestimen, så har Bill Bouton også fået sin del ud af den specielle foto-tur. Hans billeder er nemlig blevet så populære, at de på bare 16 timer blev set af mere end 200.000 personer.

- Det har været helt vildt, siger den glade amatørfotograf, der efter 35 års fotografering endelig har fået sit store gennembrud.

Ifølge naturhistorisk museum er pukkelhvalen kendt for at være en nysgerrig hval, der ikke er sky overfor mennesker. Pukkelhvalerne lever i stort set alle verdenshavene.

Danmark fik også tidligere på året besøg af en pukkelhval. Det skete i januar i år, hvor en pukkelhval blev observeret i Øresund.