Advarsel: Disse ekstremt søde billeder kan virke stødende på nogle.
Henry og Baloo har over 164.000 følgere på Instagram - og når man ser billederne, forstår man i den grad hvorfor.
Sammen med deres ejer Cynthia Bennett rejser de to rundt i Colorados smukke bjergområder og nyder livet:
Cynthia Bennett og hendes kæreste adopterede hunden Henry tilbage i 2014, mens katten Baloo blev adopteret i september. Bare en uge efter var han allerede en velintegreret del af familien og deres vandreture:
Katten Baloo er faktisk blevet en så stor del af familien, at de ikke længere kan efterlade ham hjemme, når de skal ud på selv den mindste gåtur med Henry.
»Hvis bare jeg rører ved Henrys snor, begynder han (Baloo, red.) at pive - han giver meget lyd fra sig,« siger Bennett til The Dodo og fortæller, at de to kæledyr er uadskillelige.
»Jeg tror, han tror, han er en hund mere end noget andet dyr.«