Hollywoods største darling lige nu, 24-årige Jennifer Lawrence, der er kendt for Hunger Games-filmene, skabte i weekenden enorm glæde på et børnehospital i Canada.

Midt i sin travle kalender, hvor den 24-årige smukke skuespillerinde netop nu har travlt med optagelserne til den nyeste X-Men film, X-Men: Apocalypse, i Montreal, besluttede hun at gøre et visit på børnehospitalet, Shriners Hospitals for Children, der hjælper børn med blandt andet brændsår og rygmarvsskader.

Det overraskende besøg skabte naturligvis enormt glæde hos alle de svært tilskadekomne børn, der fik lidt glæde i en ellers trist tilværelse.

Hospitalet lagde et billede op af Jennifer Lawrences besøg fredag, hvor de skriver:

»En meget speciel besøgende kom forbi vores canadiske hospital i dag. Jennifer Lawrence er i gang med optagelserne til en ny film, men hun fandt alligevel tid til at besøge nogle #ShrinersCanada-børn og medarbejdere. Alle havde en skøn tid!«

Besøget skabte prompte tusinder af beskeder fra medarbejdere og Facebook-brugere, der takkede hende for besøget.

Det er ikke første gang, at Jennifer Lawrence besøger et børnehospital.

Læs også: Kræftsyge Patrick kort før sin død: Jeg er slet ikke klar

I 2014 besøgte hun Kosair Children's Hospital i Louisville, mens hun var i gang med optagelserne til den seneste Hunger Games-film.