Sony PlayStation lokkede en række spilleglade danskere i fælden og optog dem, imens de spillede verdens eftersigende mest uhyggelige spil. Nu kan vi sidde og grine af dem.

Producenterne bag playstation-spillet 'Until Dawn' kalder det for 'verdens mest uhyggelige' spil.

Noget tyder på, at det er sandt, for i denne video kan du se, hvor skræmte en række spilleglade danskere blev, da de var inviteret til snigpremiere på det endnu ukendte spil. Hvad de ikke anede var, at de blev optaget med skjult kamera.

De vidste heller ikke, at de skulle spille det interaktive horror-spil, hvor man selv spiller hovedrollen og jages af en sindssyg seriemorder i en mørk skov.

Det opdagede de dog ret hurtigt på den hårde måde. Se deres reaktioner her.

Spillet udkommer den 26. august.