Mens der bygges supersygehuse og udvides udvalgte steder, forfalder de eksisterende hospitaler. Herlev Hospital er et af dem.

Der er absolut ingen politiske stemmer i noget så usexet som kloakafløb, faldstammer, skimmelsvamp og eroderet beton.

Og det er måske en af årsagerne til, at mange danske hospitaler på den tekniske og bygningsmæssige side må humpe og halte sig igennem og flere steder helt bogstaveligt lappes sammen med gaffatape for at opretholde den løbende drift i forsøget på at genere patienter og personale mindst muligt.
For mens der er taget fat på arbejdet med at bygge de såkaldte supersygehuse, og andre prestigeprojekter udvides udvalgte steder i landet, forfalder de eksisterende hospitaler mere og mere for hver dag, der går.

Danske Regioner har regnet sig frem til, at der alene for at indhente efterslæbet på vedligeholdelse på landets sygehuse mangler to milliarder kroner.

Storm P-løsninger
Et af de steder, som er meget hårdt ramt, er Herlev Hospital. Det er samtidig også blandt landets største.

Her må den tekniske afdeling ofte ty til rene Storm P-løsninger for eksempelvis at holde afløbsvand med indhold fra toiletterne bare nogenlunde inde i rørene. Ligesom indtrængende regnvand flere steder forsøges holdt stangen bl.a. ved hjælp af interimistiske metalplader med hjemmegjorte afløbsstudse, og et stort plastikdækken som for en sikkerheds skyld er lagt over en af de centrale el-tavler.

Med andre ord en standard, der står i grel kontrast til de nye bygninger, der i de kommende år vil skyde op over hele landet, og som koster bunkevis af milliarder.

Brud opdages med næsen
»Både vores afløbs- og regnvands-installationer er så nedslidte, at vi kun rører ved dem, hvis det er absolut nødvendigt, og vi ikke kan undgå det. Det vil sige, når der er sket et brud. For lige så snart vi tager fat i installationerne, er der meget stor sandsynlighed for, at de går i stykker. Vi ville jo meget hellere lave forebyggende vedligehold, men det er der ikke råd til, så i stedet må vi tage tingene i den rækkefølge, de går i stykker,« forklarer Arno Hansen, teknisk chef gennem 20 år på Herlev Hospital.

I de næsten to timer, han viser BT rundt på det enorme sygehus, kan han udpege den ene fantasifulde nødløsning efter den anden.
»Man skal ikke undervurdere gaffa,« siger Arno Hansen med et skævt smil.

Og viser et af de steder, hvor den stærke specialtape har gjort sin virkning. Nemlig rundt om en gammel støbejerns-faldstamme fra toiletterne på de mange etager ovenover.

Den slags brud opdages næsten altid med næsen - altså med lugtesansen. Og så er det ellers i gang med at finde ud af, hvor stanken kommer fra.
Endnu mere alvorligt er det, når der er brud på et vandrør. Og det er der ofte på grund af de mange gamle, ikke-vedligeholdte installationer.

»På et tidspunkt havde vi fem rørbrud hver dag,« siger Arno Hansen, inden han forrest og i rask tempo tager trapperne ned i kælderen.

Her ser en af de store bærende betonbjælker yderst medtaget ud. Så meget at man kan skimte en del af jernarmeringen indeni.

Et andet sted er i fitness-området. Synet af en af væggene med brede gulbrune striber fra loft til gulv, store tydelige kalkaflejringer og en rustbunke af en metaldør ind til et omklædningsrum bringer uvilkårligt tankerne hen på tysker-bunkerne langs den jyske vestkyst.

Arno Hansen peger op og siger:

»Nu er det jo længe siden, det har regnet, så det er tørt her lige nu. Men når det regner, kan man se blankt vand løbe ned ad væggen.«