Regeringen foreslår skattelettelser for 23 milliarder kroner om året. Få overblikket her over, hvad fire forskellige familier får ud af regeringens skattereform.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte i aftes, at det blandt andre er de lavtlønnede som kassedamerne, der står til at score mest ved regeringens nye udspil. Det er også rigtigt, hvis man kigger på procensatsen, hvor HK'ere får 7,1 procent i skattelettelse som det højeste.

Men kigger man på de faktiske tal, er det klar 'direktørerne', der scorer mest på skattelettelserne. Selvom de 'blot' får 5,7 procent i skattelettelser, er deres nye rådighedsbeløb langt større end kassedamernes.

Herunder kan du få overblikket her over, hvad fire forskellige familier får ud af regeringens skattereform:

HK-ansat med årlig indkomst på 215.000 kr:

  • En enlig HK'er på laveste sats i HK's overenskomst for butik på cirka 215.000 kroner årligt eksklusiv pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på cirka 5000 kroner som følge af regeringens forslag. Det svarer til cirka 7,1 procent af den disponible indkomst. HK'eren har en pensionsindbetaling på cirka 25.800 kroner, og cirka 8600 kroner forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

    Elisa Bergmann, formand for pædaogernes fagforening, Bupl siger:
    »Vi ved fra gentagne undersøgelser, at danskerne prioriterer velfærd over skattelettelser. Også de blå vælgere. Velfærdsområdet har været udsat for massive besparelser de seneste år, så det virker som om, at regeringen er ude af trit med danskerne.«

LO-ansat med årlig indkomst på 361.000 kr.

  • En enlig LO'er i lejebolig og med en lønindkomst på cirka 361.000 kroner eksklusiv pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på cirka 6400 kroner som følge af forslaget. Det svarer til cirka 3,7 procent af LO'erens disponible indkomst. LO'eren har en pensionsindbetaling på cirka 45.000 kroner, og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

Funktionær med årlig indkomst på 522.000 kr.

  • En enlig funktionær med en årlig indkomst på cirka 522.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 9400 kroner ekstra til rådighed som følge af forslaget. Det svarer til omkring 3,9 procent af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 procent af lønnen til pension, svarende til cirka 89.300 kroner og omkring 8900 kroner heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5100 kroner efter skat).

Direktør med årlig indkomst på 1.045.000 kr.

  • En enlig direktør med en årlig lønindkomst på 1.045.000 kroner eksklusiv pension ventes at få cirka 26.700 kroner i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til cirka 5,7 procent af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler cirka 178.700 kroner til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen.
    Direktør Laurits Rønn fra Dansk Erhverv siger:
    »Det er en tiltrængt nødhjælpspakke til opsvinget. Der er en risiko for, at opsvinget bliver meget kort, fordi mange virksomheder har svært ved at finde den rette arbejdskraft.«

De får ikke noget ud af skatteudspillet:

Pensionisten:

  • ​Det bliver skattelettelser, der udelukkende tilfalder personer på arbejdsmarkedet, mens personer, der har arbejdet og nu er pensionister, ikke vil mærke noget til skattelettelser. Hele gruppen af folkepensionister vil således ikke få skattelettelser.
    »Skattelettelser for alle er ikke skattelettelser for pensionister. Man overser fuldstændig en million danskere, der har arbejdet hele deres liv. Det konstaterer jeg efter at have læst regeringens skatteudspil. Det er chokerende,« siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Herunder kan du se, hvad regeringens skatteudspil går ud på:

Herunder kan du få et indblik i, hvad forskellige biltyper falder i pris:

Opel Karl

  • Bilens pris i dag: 102.995 kroner. Afgiften udgør 30.247 kroner.

  • Bilens pris med forslag: 99.926 kroner. Afgiften udgør 27.178 kroner.

  • Besparelse: 3069 kroner.

Opel Astra

  • Bilens pris i dag: 252.000 kroner. Afgiften udgør 116.710 kroner.

  • Bilens pris med forslag: 239.010 kroner. Afgiften udgør 103.720 kroner.

  • Besparelse: 12.990 kroner.

BMW Grand Tour

  • Bilens pris i dag: 415.283 kroner. Afgiften udgør 217.000 kroner.

  • Bilens pris med forslag: 369.796 kroner. Afgiften udgør 171.513 kroner.

  • Besparelse: 45.487 kroner.

Porsche Panamera

  • Bilens pris i dag: 2.676.600 kroner.

  • Bilens pris med forslag: 2.059.547 kroner.

  • Besparelse: 617.053 kroner.

Mercedes Benz

  • Pris i idag: 698.925 kr. (Afgift udgør 383.425 kr.)

  • Pris efter udspil: 595.830 kr. (Afgift udgør 280.330 kr.)

Volkswagen Golf

  • Pris i dag: 251.025 kr. (Afgift udgør: 118.525 kr.)

  • Pris efter udspil: 239.430 kr. (Afgift udgør: 106.930 kr.)

​Kilde: TV 2 og Politiken, der begge har fået De Danske Bilimportører om at beregne, hvor meget billigere det bliver at købe bil, hvis forslaget bliver til virkelighed. Her kan du se, hvad det konkret betyder for forskellige typer af biler.

Kilder: Regeringens skattereform 2017

/ritzau/