'Ja ja. Det skal jeg nok.' Sådan lyder det meget ofte fra den forsigtige karakter 'Kjeld' i Olsen Banden-filmene, og nu skal han 'nok' stille op til EU-parlamentet 25. maj.
Ellere rettere sagt, det skal Nicolai Svejgaard Poulsen fra Venstres Ungdom.
Den kun 22-årige nordjyske politikerspire er en af Venstres kandidater, der hænger rundt omkring på lygtepælene i København, og han er helt speciel.
Nordjyden har nemlig en ekstrem slående lighed til den afdøde skuespiller Poul Bundgaard og elskede Olsen Banden-figur Kjeld.
Den sjove 'look-a-like' blev set af en bruger på billedetjenesten Instagram - hvorpå brugeren har lagt et billede op af henholdsvis Kjeld og Nicolai - som i skrivende stund er blevet 'liket' over 1800 gange.
Nicolai Svejgaard Poulsen selv lægger ikke skjul på sammenligningen, og faktisk er hele stilen noget, han dyrker.