Det der med stavning kan være en svær ting. Det må folkeskolelærerne i Skive og omegn sande dagen der på.

I går mødte 4-500 folkeskolelærere op for at vise deres modvilje mod undervisningsminister Christine Antorinis storstilede plan om at oprette heldagskoler.

Til det formål havde lærerne forberedt sig godt og var mødt op med masser af hjemmelavede demonstrationsskilte.

Planen var at stå talstærkt sammen og vise deres utilfredshed, når de modtog undervisningsministeren ved indgangen til Læreruddannelsen i Skive.

Men nu melder spørgsmålet sig om, hvor godt lærerne egentlig havde forberedt sig? Eller rettere sagt hvor grundigt?

For netop et af lærernes håndmalede skilte viste, at lærerne vist ikke havde taget Dansk Retskrivningshåndbog i ed, inden skiltet blev flashet for åben skærm midt i TV-Avisen klokken 21.30 på DR mandag aften.

For på det famøse skilt skulle der vist have stået: Forberedelse eller kaos. Men desværre for lærernes budskab manglede der det vist noget i det ene af ordene.

Og her dagen derpå bliver forglemmelsen delt ivrigt på blandt andet Facebook, hvor folk morer sig kongeligt på lærernes vegne.