- Jeg har altid interesseret mig for tøj. Jeg designer for eksempel altid mine kjoler selv, siger hun, og fortæller at den helt store inspiration er den danske designer Isabell Kristensen.
Men det er ikke længere kun hende selv, der kan få glæde af hendes design. Claudia Rex har nemlig også sit helt eget tøjbrand - i eget navn, og for få dage siden lancerede hun sin anden kollektion. Men selvom kollektionen er produceret i Østen, så har hun haft fuld kontrol over hver en lille detalje i produktionen.
- Jeg er lige kommet hjem efter knap fire måneder i Thailand. Tøjet er produceret derude, og jeg har selv været med i hele processen med alt fra at finde knapper, lynlåse og det helt rigtige stof til at finde nogen, der kunne producerer det - og holde syerskerne i kort snor undervejs, griner hun.
- Det er meget vigtigt for mig, at jeg har helt styr på alle detaljerne omkring tøjet.
Det var dog ikke alt, der var lige sjovt på turen. Som et led i promotionen af tøjet, blev der også taget reklamebilleder af Claudia på ryggen af en elefant. Noget af en overvindelse for den tøj-designende danser.
- Det var meget grænseoverskridende. Selvom den faktisk var super sød, så er det jo også et farligt dyr, hvis den går amok, så jeg havde mine betænkeligheder over at skulle så tæt på den, siger hun.
- Jeg tænkte på, hvad der kunne ske, hvis den lige langede mig en med snablen, griner hun.