Da NASAs Mars-rover, Curiosity, tidligere på måneden landede på Mars, var det starten på en to-års ekspedition. Tidligere fund af vand har fået eksperter til at spekulere i, om det kan betyde, at der findes en form for liv på den røde planet. Curiosity har til formål at undersøge de direkte betingelser for, at det rent faktisk er tilfældet.

Nu er nogle af de første billeder begyndt at tikke ind hos NASA, og de er mildest talt imponerende. Det forklarer Astrofysiker fra Tycho Brahe-planetariet Michael Linden-Vørnle.

- Billederne er helt fantastiske. De lever op til de forventninger, man havde, inden man tog af sted. Det, der skal ske nu, er, at NASA skal danne sig et overblik over, hvad der er at komme efter. Og indtil videre er der bestemt ikke noget at være skuffet over, siger han om landskabsbillederne, der er som taget ud af en Western-film.

Curiositys billeder er fra Gale-krateret, hvor Mars-roveren landede den 6. august i år efter at have tilbagelagt 567 millioner kilometer på lidt over otte måneder. NASA valgte dette område, da man på forhånd vidste, at der her var såkaldte lagdelte klipper, man også kender fra Arizonas Grand Canyon. De er meget vigtige i forhold til at kunne kortlægge Mars’ udvikling over tid.

Nu skal Curiosity undersøge noget klippemateriale, der blev fjernet fra overfladen i forbindelse med roverens landing. Næste skridt bliver en længere køretur på 400 meter for Curiosity, der har en topfart på kun 90 meter i timen. Her skal den undersøge et område, der er blevet døbt Glenelg, hvor tre forskellige landskabstyper mødes. Så der er meget mere i vente. 

- Vi er i den allertidligste fase af missionen. Alt, hvad vi ser nu, er i virkeligheden bare fra de indledende øvelser. Billederne her er kun toppen af spidsen af isbjerget. Vi vil komme til at se endnu mere imponerende ting derfra, men der vil højst sandsynligt komme til at gå mange år, inden vi for alvor kan begynde at høste frugten af arbejdet, siger Michael Linden-Vørnle.

Han forklarer, at det ikke er sikkert, hvad der vil dukke op fra Curiosity i fremtiden.

- Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at der vil komme et væld af billeder, målinger og data. Hvor det fører os hen, er netop det fantastiske. For hvis vi vidste det på forhånd, var der jo netop ingen grund til at sende robotten af sted. Det er en historie, der vil udfolde sig over tid, siger Michael Linden-Vørnle.

Curiosity-missionen kommer til at vare ét Mars-år, der består af 686 dage - altså ca. to år på Jorden. Efter Mars-roveren har undersøgt Glenelg-området vil den begive sig mod bjerget Mount Sharp, som ligger i midten af Gale-krateret, hvor Curiosity landede. Hvis alt går efter planen, kommer det til at ske næste forår. Hele missionen har kostet 2 milliarder dollars og er en af de mest ambitiøse i NASAs historie.

Næste Mars-mission ligger kun fire år ude i fremtiden. Her vil man sende en speciel gravesonde til planeten. Meningen er, at den skal grave sig ned i en dybde på fem meter og måle varmen fra planetens indre. På den måde vil man kunne lære endnu mere om planetens udvikling.