Med fredagens uafgjorte 2-2 kamp ude mod OB er AGF ubesejrede efter fire kampe i Superligaen, og hvis ikke det var, fordi Aarhus i disse dage havde sendt de fleste af sine borgere til Skanderborg for at feste i Bøgeskoven, ville der nok kunne findes en enkelt bar ved åen, hvor man kunne tale fodbold.

Og det er for en gangs skyld med glæde i de aarhusianske røster, at byens hold kan omtales. Fire Superliga-kampe er overstået uden et eneste nederlag, der er gode tendenser i spillet og ovenpå det en kransekagefigur i form af Kim Aabech – det offensive omdrejningspunkt, der bare vil have mere.

»Jeg er tilfreds med at have lavet tre mål, men jeg kunne godt have lavet et mere i dag,« siger Kim Aabech.

Jeres officielle målsætning er overlevelse, men hvad vil du stille dig tilfreds med?

»Til at starte med er det overlevelse. Vi har alle et mål om, at vi vil ende så højt som muligt, og hvis det bliver nummer syv, er vi glade for det. Men der er jo ikke den store forskel på, om vi bliver nummer syv eller 11. Nu handler det om at blive oppe i år, og så ser det på papiret ud til at blive nemmere at holde sig oppe fremover.«

Hvor længe kan du spille med på det her niveau?

»Jeg er sjældent skadet, og jeg er nok aldrig spilleren, der kommer til at leve på min hurtighed, så om jeg er 32 eller 34 betyder nok ikke meget for mit spil. Så jeg vil holde mig på toppen så længe som muligt, men jeg skal også have nogle spillere rundt om mig, som forstår mig, og det synes jeg, at jeg har pt.«

Hvor god er du lige nu?

»Jeg føler, at jeg er i god form og en vigtig del af holdet, men det kræver også, at vi har to gode defensive mand bag mig, og de løber meget for mig. Jeg skal kreere det offensive, og så længe det går, som det gør nu, så er det fint, men jeg skal nok ikke holde for lang målpause.«

»Jeg ved da godt, at jeg skal lave mål og assist for at komme på holdet. Så jeg skal nok ikke spille en tre-fire kampe uden at score, og det håber jeg heller ikke, at jeg gør,« siger Kim Aabech.

Han har fået tillid af træner Morten Wieghorst. Og den har han brugt godt. Ligesom Wieghorst er kommet godt i gang med sit oprykkerhold. Det ved han også godt selv.

»Det er ikke noget, man kunne have regnet med som oprykker. At vi er ubesejrede. Det er flot, synes jeg. Men det gør os ikke mindre ærgerrige,« siger Wieghorst og understreger vigtigheden af den gode start.

»Det er vigtigt, for det er en ballast, vi tager med videre. I stedet for at stå med et point, og folk bliver pressede, så har vi otte, og dem er der ingen, der kan tage væk fra os. Det er en klar fordel, men det skal ikke gøre, at vi tager foden af gassen, for det har vi ikke råd til. Vi skal kæmpe hårdt for vores point.«