Søndag kom det frem, at den amerikanske skuespiller Bill Paxton er gået bort. Han blev kun 61 år gammel.
Paxtons familie har oplyst i en officiel udtalelse, at dødsfaldet skyldes en komplikation i forbindelse med en operation.
Den sørgelige nyhed har ramt Hollywood hårdt. Flere af det helt store stjerner har hyldet Bill Paxton, der har arbejdet på en række store film som 'Titanic' og 'Apollo 13'.
En af personerne, der hylder ham, er actionhelten Arnold Schwarzenegger, som har arbejdet med Paxton på filmene 'The Terminator' fra 1984 og 'True Lies' fra 1994.
Han siger i et klip på Facebook:
»Jeg har lige fået den forfærdelige nyhed om, at Bill Paxton er gået bort.«
Schwarzenegger fortæller, at de har haft mange gode stunder på optagelserne af de to film.
»Han var så passioneret i forhold at lave film. Jeg synes, han var en af de bedste skuespillere og en af de mest talentfulde fyre derude. Han var en af mine bedste venner. Jeg kommer til at savne ham meget,« siger han og tilføjer:
»Mine tanker er hos ham og hans famile.«
Den kvindelige skuespiller Jamie Lee Curtis, der også var medvirkende i filmen 'True Lies', har også givet sine kondolencer på de sociale medier.
'Neeeeej. Bill Paxton er bort. Han var sådan et sjovt, talentfuldt og kærligt menneske,' skriver skuespilleren, der også sender sin støtte til Bill Paxtons familie.
I tweetet har Jamie Lee Curtis lagt et billede op af sig selv og Bill Paxton fra filmen, hvor han spiller en bilsælger, der forfører Curtis' karakter ved at påstå, at han er en hemmelig agent.
Bill Paxton efterlader sig konen Louise Newbury, som han har været gift med i omkring 30 år. Sammen har de to børn.