- Michaels tilstand er fortsat kritisk, men stabil. Vi understreger på det kraftigste, at alle informationer om Michaels helbred, som ikke kommer fra hans læger, skal anses som ren spekulation, lyder det.

Sabine Kehm oplyser derudover, at der ikke vil komme en officiel udmelding om Michael Schumachers tilstand før ved en pressekonference mandag.

- Efter at have rådført os med lægerne, som behandler Michael, forventer vi ingen pressekonference før mandag.

Michael Schumacher var 29. december 2013 ude for en alvorlig skiulykke ved skisportsstedet Méribel i de franske alper. Her styrtede den 45-årige tysker af endnu uforklarlige årsager og slog hovedet mod en klippe.

Han blev efterfølgende fragtet i helikopter til Grenoble, hvor han siden har gennemgået to operationer for blødninger i hjernen. Ifølge den seneste officielle udmelding fra lægerne havde de lagt Michael Schumacher i kunstigt koma og betegnede tyskerens skader som livstruende.