Peter Schmeichel gør helt klart, at han ikke ønsker at blive sportsdirektør i Brøndby.

- Pressen spekulerer endnu engang om, at jeg er kandidat til sportsdirektør-jobbet i Brøndby. Jeg har allerede meldt ud i sidste måned, at jeg ikke er kandidat, og det er der ikke ændret på. Jeg glæder mig til at følge udviklingen i BIF fra sidelinien, skriver Schmeichel.

Brøndby sagde mandag farvel til Ole Bjur og træner Auri Skarbalius, og ansatte Thomas Frank som ny træner. I samme ombæring blev det meldt ud, at arbejdet med at finde en ny sportsdirektør går i gang.