Schmeichel og Sporting portugisiske mestre i fodbold
Schmeichel og Sporting portugisiske mestre i fodbold
Schmeichel og Sporting portugisiske mestre i fodbold
Peter Schmeichel og holdkammeraterne fra Sporting Lissabon sikrede sig i aften det portugisiske mesterskab i fodbold.
På den anden og sidste matchbold blev bundholdet Salgueiros på udebane slået med sikre 4-0. Dermed kunne duellanterne fra Porto - uanset egne anstrengelser - ikke længere nå Sporting, der havde et forspring på et enkelt point inden den sidste runde i den portugisiske 1. division. De forsvarende mestre fra Porto tabte søndag 2-1 ude til Gil Vicente og slutter således fire point efter arvtagerne.
Tre minutter efter pausen gjorde André Cruz det til 1-0, og blot fem minutter senere øgede ghaneseren Ayew Kwane til 2-0. I det 77. minut kunne den længe ventede fest i Lissabon så i realiteten endelig begynde, da Duscher scorede til 3-0 i det centrale Porto, hvor Salgueiros holder til. Til sidst satte de nye portugisiske mestre så trumf på til slutresultatet 4-0. Igen var Cruz kvik. Det er første gang i 18 år, at Sporting vinder mesterskabet.
/ritzau/