Scandinavia Online på børsen
Scandinavia Online på børsen
Scandinavia Online på børsen
Scandinavia Online, førende Internet-portal i de nordiske lande, har offentliggjort sin beslutning om at gå på børsen. Selskabet har søgt om notering på børserne i Stockholm og Oslo og vil i den forbindelse udbyde 7,6 mio. aktier til en pris på mellem 100 og 140 svenske kroner pr. styk. Målt fra midten af dette prisinterval vil aktiesalget indbringe selskabet 912 mio. svenske kroner. Indkomsten skal først og fremmest sikre en udvidelse af Scandinavia Onlines servicetilbud, finansiering af fremtidig markedsføring og gennemførelse af strategiske investeringer og opkøb.
Scandinavia Online består af portaler i Danmark, Finland, Norge og Sverige, i Danmark under adressen www.sol.dk.
- Gennem børsnoteringen får vi yderligere mulighed for at styrke vores position på det danske marked, siger Peer Olav Østli, ansvarlig for virksomheden i Danmark./ritzau/