Land: Frankrig

Sponsor: Administration af tjenester til lokale myndigheder, vandbehandling; selskab med speciale i fødevarer

Manager: Stéphane Heulot

Største profiler: Jérôme Coppel og Brice Feillu

Mål: TV-udbrud i stimer, etapesejre og top-10 til Jérôme Coppel

Vurdering: Jérôme Coppel blev samlet nummer 14 i sin bare anden oplevelse med Tour de France, så her har vi den ubestridte leder af det lille franske mandskab med rødder i Noyal-Chatillon syd for Rennes - og generelt med en forkærlighed for den stolte cykelregion Bretagne, hvor så mange dygtige cykelryttere er begyndt. Det bliver med den bette franskmand Thomas Voeckler som forbillede, at Saur-Sojasun angriber Touren. Masser af angreb, masser af opportunisme og ingen fedtspil. Det kan så briste eller bære, men bevidstheden er dén, at holdet ikke skal forsvinde, selv om man kommer med et af feltets mindste budgetter. Selv Coppel har talt om behovet for at angribe. Og så tror vi her på, at man skal holde lidt øje med talentet Julien Simon i højderne.