Saudi Arabiens konge har masser - virkelig masser - af baggage med sig, på en måned lang tur til Asien.

459 tons baggage, deriblandt to Mercedes-Benz limousiner og hans egen private rulletrappe hører blandt de egendele, som kong Salman bin Adbulaziz al-Saud tager med sig, skriver rt.

Med på rejsen har kongen ikke mindre end 1500 mand! Deres opgave bliver at knytte økonomiske bånd til de forskellige lande. Noget som især er vigtigt nu, hvor Saudi Arabien ønsker at reducere afhængigheden af olieindkomster.

Efter fire dage i Malaysia (kongen ankom i søndags), går rejsen videre til Indonesien, Brunei, Japan, China og Maldiverne.

OPEC-medlemmet Saudi Arabien er verdens største olieeksportør, og meget af eksporten går netop til Asien.

Den aldrende konge har to Mercedes-Benz S600 limousiner med sig til de ni dage, kongen skal opholde sig i Indonesien. De ankom allerede til Denpasar på Bali den 18. februar.

»Vi er blevet officielt udnævnt til at klare al luftfragt, der hører til kongens tur,« siger luftfragt-firmaet JAS direktør Adji Gunawan. Firmaet skal bruge ikke færre end 570 mand for at klare sagerne for kongen.

Ifølge Gunawan skal de 600 mand, der netop nu er med kongen i Malaysia, have yderligere 800 delegater, inklusive prinser og ministre, med sig, når de rejser videre til Indonesien. I alt regner man med, at godt 1500 mænd følger med den Saudi Arabiske konge.

Delegationen er allerede begyndt at ankomme til Indonesien, og tre luksushoteller i Kuala Lumpur er totalt booket af det kongelige rejseselskab.