Sarkozy vil have sprogtest for indvandrere
En sprogtest vil begrænse antallet af nye indvandrere i Frankrig, mener præsident Sarkozy, som dermed appellerer til Le Pens vælgere.
En sprogtest vil begrænse antallet af nye indvandrere i Frankrig, mener præsident Sarkozy, som dermed appellerer til Le Pens vælgere.
Præsident Sarkozy er parat til at lade indvandrere i Frankrig gennemgå en sprogtest, inden de kan få opholdstilladelse, skriver avisen Wall Street Journal.
Med sit forslag om sprogtesten - som også kendes i Danmark - håber Sarkozy helt tydeligt at kunne bejle til højrefløjsvælgerne i Marine Le Pens parti, Front Nationale.
Marine Le Pen fik 18 procent af stemmerne ved præsidentvalgets første runde, der blev afviklet i weekenden, og da hun ikke går videre er hendes stemmer af vital interesse for Sarkozy, der er presset bagud af sin rival, den socialistiske Francois Hollande.
Sankozy sagde tirsdag til TV-stationen France 2, at en sprogtest vil begrænse antallet af nye indvandrere til Frankrig:
- Vi kan ikke blive ved med at modtage så mange udlændinge her, sagde han.