Med et blik rettet mod cd-coveret studerer Sarah sin nye plade ’Hjerteskud’ for første gang.

B.T. er mødt op i pladeselskabets velpolstrede sofa, og Sarah Jørgensen kommer - småforsinket og lettere forbrændt på ryggen efter en tur til Vesterhavet med sin kæreste Frederikke - ind i lokalet.

- Det er stadig så uvirkeligt, at det er mig, der har lavet denne plade. Lige så uvirkeligt, som da jeg vandt X Factor, siger den 16-årige pige, som blev dus med danskerne under forårets store X Factor-sæson på DR1.