Det lå ikke i kortene. Det gør det jo aldrig. Godt nok var de forskellige, men hos begge har FC Midtjylland altid været i blodet. Klubben har været en motor i deres professionelle tilværelse, og for en stund arbejdede de tæt sammen og fandt fælles fodslag i deres passion og drivkraft. Fodbold.

Venner i traditionel forstand blev de nok aldrig helt, selvom de altid hilste på hinanden med kram og varme smil. Der var respekt og professionel anerkendelse imellem dem. Den er væk nu.

I weekenden slog FC Midtjyllands formand, Rasmus Ankersen, efter eget udsagn kraftigt tilbage mod klubbens tidligere mestertræner, Glen Riddersholm, fordi han havde fået nok. Riddersholm skabte stadig uro i klubben fire måneder efter sin over-raskende opsigelse, mente han.

»Vi oplever, at det har været mere end svært for Glen at give slip. Selv i dag næsten fire måneder efter opsigelsen bliver han ved med at kontakte spillere og trænere, og vi føler, det giver uro på gangene. Når jeg taler med medarbejderne om de artikler i medierne om kaos i klubben, er der efterhånden ingen, der tvivler på, hvor det kommer fra. Det efterlader os med en oplevelse af, at Glen over de seneste fire måneder har forsøgt at gøre sin kamp til alles kamp ved at skabe et billede af en klub i kaos på grund af mangelfuld ledelse,« tordnede Rasmus Ankersen i Politiken.

Hidtil har det været historien om det kuldsejlede forhold mellem sportsdirektør Claus Steinlein og Riddersholm, man snakkede om som grunden til Riddersholms opsigelse. Inden da prøvede Ankersen at agere mægler mellem de to parter. Men fortidens neutralitet forsvandt med et brag i weekenden. Nu er venner blevet fjender.

Helt konkret faldt den berygtede sidste dråbe i forbindelse med Henrik Ipsens opsigelse som målmandstræner i sidste uge. Her fortæller kilder i klubben, at Riddersholm ringede til en unavngiven spiller i truppen og fortalte nyheden, før klubben selv havde meldt det ud. Og det var mere end, hvad man kunne klare i FC Midtjylland.

Internt er det blevet diskuteret, om det var den rigtige måde, Ankersen gik til sagen med sin hårde retorik. Men alle har været enige om én ting. Noget måtte gøres, følte man.

Rasmus Ankersen blev bestyrelsesformand for FC Midtjylland sidste sommer, da den engelske rigmand, Matthew Benham, investerede i klubben og valgte Ankersen som sin forlængede arm. Senere fik Ankersen også jobbet som sportsdirektør i Benhams anden klub, Brentford.

Men det var i DBU, at Ankersen og Riddersholm første gang arbejdede sammen tilbage i 2006. Ganske vist havde de begge været i Midtjylland, mens Riddersholm havde arbejdet sig op igennem ungdomsrækkerne som træner-talent, inden han tog et afbræk på to år som U17-landstræner. Deres FCM-tilværelser krydsede for en stund hinanden, men Ankersen måtte indstille sin aktive fodboldkarriere i klubben og var i et år træner for Midtjyllands U19-hold, inden de to mødtes igen i DBU.

Her hev Glen Riddersholm Ankersen ind som mentalcoach for ungdomslandsholdene, og de to arbejdede tæt omkring én af Ridderholms favoritaspekter i fodboldverdenen. Det mentale fokus sammen med Ankersen udmundede desuden i Riddersholms A-træneropgave ’Den mentale muskel’. Efterfølgende vendte Riddersholm hjem til Midtjylland, Ankersen fortsatte med at arbejde med mentalitet i sport, mens han skrev bøger om emnet. Men sidste sommer gjorde han så comeback. Nu som bestyrelsesformand. Nu som chef for Riddersholm. Sammen kunne de fejre klubbens historiske første mesterskab i sommer. Glade, lykkelige på overfladen. Folkene bag projektet FC Midtjylland virkede til at have fundet en fælles retning. Lige indtil Riddersholms opsigelse.

Opsigelsen blev lagt i graven som interne uenigheder, hvor striden mellem Steinlein og Riddersholm blev offentlig kendt senere hen. Men nu fire måneder efter opsigelsen vælter skeletterne ud af skabet. Klubben med Ankersen i spidsen havde fået nok af Riddersholm. Man mente, han orkestrerede angreb på klubben og sportsdirektør Claus Steinlein i pressen. Derfor forespurgte Rasmus Ankersen og kommunikationsdirektør Hans Krabbe Riddersholm om et møde for halvanden måned siden. De ville snakke ud, men mødet fandt aldrig sted. Og så slog de i stedet til i et angreb i Politiken. Et angreb, som Riddersholm ifølge kilder har tolket på én måde. Ankersen beskytter Claus Steinlein. Man ser stadig på Glen Riddersholm som en dygtig og kompetent træner i det inderste af FC Midtjylland. Han har skabt både resultater og ballade med sin ukuelig tro på, at hans vej er den rigtige. Allerede som lilleputtræner rejste han sig op på et møde i amatørafdelingen og sagde, at klubben var helt galt på den. Samme billede tegner sig af Ankersen. Han ville have magten i Midtjylland. Det har han fået.

Tilbage fra de glade dage i DBU står nu et forlist forhold mellem Ankersen og Riddersholm, der så sent som for en måned siden skrev beskeder til hinanden. En bitter krig er brudt ud i lys lue for omverdenen. Tilbage står to personer, der voksede hver deres vej i kampen om succes. Begge følte, deres måde var den eneste rigtige. Sandheden lader til at være et sted imellem. Men intet ændrer på, at Ankersen fik nok af manden, der hjalp ham ind i fodboldverdenen. Og nu har Riddersholm fået nok af Ankersen.