Salmonella DT104 er resistent overfor hele fem former for antibiotika, og blev bl.a fundet i et stort parti røget filet, og hundredevis af danskere blev syge.
"Men Salmonella U302 er resistent overfor syv former for antibiotika, altså yderligere to former for antibiotika.
Det gør den meget forskellig fra andre typer salmonella," siger Tine Hald.
"Typen er også speciel, fordi den har ramt folk, som i forvejen er syge. Det er salmonella, som er resistent, kendt for at gøre. Tit rammer den mennesker, som i forvejen har et svækket immunsystem," siger Tine Hald.
Dyrlægen forklarer, at hvis en patient netop bliver behandlet med et af antibiotika som salmonella U302 er resistent overfor, så får bakterien frit lejde, da alle de andre bakterier er slået ned.
På trods af, at den nye salmonella er i familie med en i forvejen kendt type, så aner eksperterne ikke, hvor den kommer fra.
"Den har rod i en eller form for husdyrproduktion, men har udviklet sig helt specielt.
Og hvordan det er sket og hvor den kommer fra, det har vi overhovedet ingen pejling på.
Nu går vi i gang med at interviewe patienterne en gang til," siger Tine Hald, som ikke vil løfte sløret for hvad de i alt syv patienter fejlede i forvejen.