Og hvorfor den stille jyde tilsyneladende spiller på en svamp, må også kun guderne vide. Men - heldigvis taler musikken for sig selv.

Og tonerne og ordene maler de store og smukke billeder, der ikke findes af solisten. Björns musikalske stil kan bedst sammenlignes med Peter Gabriel, Brian Eno og Bon Iver. Nogle sange er store og atmosfæriske.

Andre - som den korte ’Evil Eye’ - er nærmest chokerende naivistiske og iørefaldende. Og som helhed er albummet såmænd bare dybt fascinerende.

’Monolith’, MADS BJÖRN, Artpop