26 kvinder har muligvis fået opgivet en forkert far til deres barn, oplyser et hollandsk universitetscenter. Der skal nu straks laves en undersøgelse af sagen, skriver asiaone.
En procedurefejl i perioden fra april 2015 til midten af november 2016 har betydet, at de 26 kvinder har fået besked om den forkerte far, i forbindelse med deres reagensglas-befrugtning på University Medical Centre i Utrecht, Holland.
»Under reagensglas-befrugtningen er sædceller fra et par, måske endt sammen med ægcellerne fra 26 andre par, der var i den såkaldte IVF-behandling,« siger centeret.
»Der er derfor en risiko for, at ægcellerne alle er blevet befrugtet af sæd, der ikke kom fra den far, der var beregnet.« Selv om risikoen er lille, kan muligheden ikke udelukkes, lyder det fra det hollandske center.
Halvdelen af de kvinder, der var under behandling, er blevet gravide eller har allerede født deres børn.
Parrene er alle blevet informeret.
»Vi beklager, at det er sket, og vil gøre alt hvad der er i vores magt for, at få klarhed over situationen hurtigst muligt,« siger universitetets klinik.
Under en IVF-behandling, bliver kvindens ægceller taget ud og befrugtes af sæd i et laboratorium. De befrugtede æg bliver derefter sat tilbage. En cyklus af IVF tager omkring to uger.