Euro-landene har forhandlet sig så tæt på et kompromis, at alt tyder på en omfattende aftale om en euro-redningspakke på EU's næste topmøde onsdag.

- Arbejdet går fint, forsikrede den franske præsident Nicolas Sarkozy, efter at Europas ledere i går havde holdt endnu et topmøde i Bruxelles, hvor Grækenlands gældsproblemer og euro-krisen stod øverst på dagsordenen. Det var i øvrigt topmøde nummer 13 indenfor de sidste 21 måneder – eller indenfor den periode, hvor krisen med Grækenland er eksploderet.

På topmøde nummer 14 onsdag skal der findes en løsning, sagde EU's præsident Herman Van Rompuy sent i aftes.

- Vi arbejder på fem fronter. Alle spørgsmål hænger sammen og er tekniske, så intet er løst, før alle er løst. Vi ses på onsdag.

Men det står klart efter weekendens topmøde og møder mellem EU's finansministre, at der stort set er enighed på to af de tre afgørende problemer:

Grækenland skal have en stor gældslettelse for at holde landet om bord i euro-samarbejdet og give de af Athen-regeringen indførte sparepakker og økonomiske reformer en chance for at virke. Gældslettelsen vil betyde, at 50 pct. af landets gamle gæld til private långivere afskrives, så Grækenland kommer langt længere ned i gældsrate.

For at sikre at Europas bank-sektor ikke kommer ud i nye problemer som efter finanskrisen i 2008 skal bankerne have en ekstra kapitalindsprøjtning på op mod 110 mia. euro. Bankerne skal samtidig forpligtige sig til at øge deres egenkapital, så de bedre kan vædre tab på en græsk gældsnedskrivning. Pengene hertil vil i første omgang komme fra de nationale regeringer.

Det tredje og uafklarede spørgsmål er en forstærkning af den nuværende EFSF-hjælpefond, så den kan sættes ind og dække Spanien og Italien, hvis de kommer i samme problemer som Grækenland, Irland og Portugal.

Man har talt om, at der skal bygges 'en mur af penge' til at forsvare euro-samarbejdet. Frankrig har foreslået, at EFSF-fonden med hjælp fra den Europæiske Centralbank skulle begynde at fungere som en rigtig 'bank', der låner penge ud. Men den mulighed er taget af bordet. I stedet ser Tyskland ud til at sætte sig igennem med sin model, der ikke indebærer en direkte forhøjelse af fonden. Men at den kan gå ind og fungere som en garant i tilfælde af opkøb af italienske og spanske statsobligationer.

Det er den model, hun nu vil forsøge at få opbakning til i Forbundsdagen inden onsdagens topmøde. Europa vil samtidig bede om hjælp udefra.

- Der kan blive tale om en ekstra garanti fra den Internationale Valutafond IMF, sagde den finske statsminister Jyrkki Katainen. Tanken er, at lande som Kina og Indien skal gå ind og give ekstra bidrag til IMF, der så igen vil garantere euroen.

Endelig fik den italienske premierminister Silvio Berlusconi en huskeseddel med i lommen hjem til Rom. Han fik ordre på til onsdagens topmøde at levere en mere omfattende plan for reformer af Italiens økonomi, der vækker dyb bekymring hos euro-partnerne. Markedet reagerede her til morgen afventende på EU-topmødets resultater. Det venter også til efter onsdagens topmøde med at fælde dom om, hvorvidt planen er nok til at dæmpe euro-krisen.