Det fortæller Breiviks advokat Tord Jordet til den norske netavis vg.no.

- Mor og søn tog afsked under et besøg i Ila Fængsel i forrige uge. Breivik fik tilladelse til at komme ud af buret i besøgslokalet for at give sin mor et afskedsknus. Efter mødet var det intet usagt imellem dem, siger Tord Jordet til VG.

Anders Behring Brevik havde eftersigende et nært forhold til sin mor Wenche Behring Breivik. Han flyttede ind i hendes lejlighed i Oslo i 2006, hvor han boede indtil kort før terrorangrebet. I 2011 flyttede han fra moderens lejlighed og til gården i ved Rena, hvor politiet senere har fundet en gigantisk bombe på mellem 1000 og 1500 kilo.

Moderens advokat Ragnhild Torgersen ønsker ikke at kommentere på dødsfaldet, men til VG fortæller Tord Jordet, at terrorangrebet gik moderen meget på.

- På trods af de store ideologiske modsætninger havde de et godt forhold som mor og søn. De har snakket meget om, hvordan hændelserne den 22. juli 2011 havde påvirket hendes liv, og om den sorg, hun bar på. Hendes sidste leveår var i høj grad præget af alle de rygter og løgne, der florerede om hende. Han (Breivik, red.) opfattede det som en stor belastning for hende, og han håbede, at det snart ville få en ende, siger Jordet.

Hvor ofte Anders Behring Breivik har haft besøg af sin mor i fængslet, er uvist, men VG mener at vide, at Wenche Behring Breivikmindst én gang har besøgt sin søn.