Ingen røg ud af ’Vild med dans’ fredag aften.
Men selvom et par var blevet sendt hjem, havde det ikke været Allan Simonsen og Sofie Kruuse.
Parret fik godt nok kun 11 point og en sidsteplads hos dommerne, men sammenlagt med seernes stemmer, som TV2 offentliggjorde for første gang, kom spurven og den skjorteklædte Sofie Kruuse ind på en sammenlagt fjerdeplads.
Det kan især Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen være glade for – de havnede nemlig i bunden, da dommernes og seernes stemmer var blevet lagt sammen.
Herunder er stillingen efter dommernes og seernes stemmer er lagt sammen. Dommernes placeringer alene er angivet i parentes. TV2 oplyste fredag aften ikke seernes rangering af parrene.
2. plads: Mie Skov og Mads Vad (delt 1. plads)
3. plads: Mette Blomsterberg og Michael Olesen (3. plads)
4. plads: Allan Simonsen og Sofie Kruuse (6. plads)
5. plads: Uffe Holm og Karina Frimodt (5. plads)
6. plads: Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen (4. plads)